Musik er en unik form for kommunikation

Kommunikation kommer i mange former. De fleste er nok klar over, at vi kommunikerer ved hjælp af vores sprog, tonefald og stemmeleje og i særligt høj grad ved hjælp af vores kropssprog. Men kommunikation består også i andre ting. Eksempelvis peger undersøgelser på, at musik er en unik form for kommunikation i den forstand, at musik kan forstås på tværs af sprog. Meget tyder altså på, at musik kan genskabe følelser og stemninger, som kan forstås universelt. Derfor er musik en helt særlig måde at kommunikere på.

Stemningsudtryk i musik er universelle

Undersøgelser har vist, at mennesker forstår stemninger og følelser i musik, selvom de ikke tidligere har lyttet til musikken. Eksempelvis er der foretaget et forskningsprojekt med hjælp fra folkegruppen ‘mafa’, som holder til i Mandara-bjergkæden i det nordlige Cameroun. Denne gruppe blev udvalgt, fordi de lever isoleret fra Vestens kultur og teknologi, og de derfor aldrig før har stiftet bekendtskab med vestlig musik.

Undersøgelsen viste, at selvom folkegruppen aldrig før havde hørt radio og altså heller ikke havde et kendskab til vestlig musik, så kunne de deltagende alligevel genkende sindsstemninger i musikken. De deltagende kunne identificere glad, trist og dyster musik. Det taler altså for, at musik er en form for universelt sprog, hvorigennem vi kan kommunikere følelser og stemninger med andre, selvom vi ikke deler deres kulturelle eller sproglige ophav. Og af den grund er musik en enormt interessant størrelse af gå på opdagelse i, hvis man interesserer sig for kommunikation.

Lær at spille på et instrument

Musik er altså på sin vis en magisk størrelse, og kunne man tænke sig at dykke nærmere ned i, hvordan musik fungerer som kommunikationsform, kan en god start være selv at lære at spille på et instrument.

Mange starter med guitar eller klaver, når de skal lære at spille musik første gang. Det skyldes formentlig blandt andet, at det er instrumenter, som indgår i relativt mange forskellige genrer, og som derfor er meget alsidige. En guitar kan være mere tilgængelig end et klaver på grund af faktorer som prisleje og størrelse, men vælger man eksempelvis et elektrisk klaver, kan dette instrument også blive mere tilgængeligt.

Et elektrisk klaver adskiller sig fra et klassisk klaver ved at fremkalde lydende digitalt. Det vil enkelt sagt sige, at lydende, klaveret fremkalder, er lyde, der er optaget på forhånd. Er man en garvet klaverspiller eller musiker generelt, vil man formentlig godt kunne forskel på henholdsvis et klassisk klaver og et elektrisk klaver, men er du en nybegynder, der bare gerne vil i gang med at spille musik, kan det elektriske klaver være et rigtigt fornuftigt sted at starte.

Flere varianter

Elektriske klaverer findes i mange forskellige typer og prisklasser. Hvilken variant, der giver mening for dig at investere i, afhænger blandt andet af, hvor seriøs du er med dit klaverspil. Er det noget, du drømmer om at blive god til, kan det betale sig at ofre lidt mere. Vil du blot prøve det af, kan en billigere variant være ganske udmærket.