Nyheder fra VIKOM.DK

Ingen stigning i antallet af småbørn og skolebørn med multiple funktionsnedsættelser

VIKOM har udarbejdet en landsdækkende opgørelse af antallet af småbørn og skolebørn med multiple funktionsnedsættelser i foråret 1998. De børn, der indgår i opgørelsen, er børn, der går i vuggestue/børnehave eller skole, som lever med en kombination af funktionsnedsættelser i bevægeapparatet og sanserne, og som er uden verbalt sprog/funktionel tale. I alt 158 børnehaver og skoler har hjulpet os med at opgøre antallet i 1998, hvilket giver en stigning på 9 institutioner i forhold til opgørelsen i 1996.

Vi har sammenlignet VIKOMs antal af småbørn og skolebørn med tal fra “Befolkningen i kommunerne” og “Folkeskolen i tal”. Når der på de enkelte institutioner har været store udsving i antallet i forhold til sidste opgørelse, har vi taget en drøftelse med vores kontaktperson på stedet for at finde en evt. forklaring på dette. En del udsving er begrundet i en usikkerhed i forhold til afgrænsningen. I disse tilfælde har vi talt os frem til en fælles forståelse og har på grundlag af denne korrigeret tallet både for opgørelsen i 1998 og vores tidligere opgørelse fra 1996.

Af undersøgelsen fremgår det, at antallet af småbørn med multiple funktionsnedsættelser, der går i vuggestue/børnehave, er 531, hvilket i vores korrigerede opgørelse svarer til et fald i antal småbørn på 2 i forhold til 1996. Antallet af skolebørn er opgjort til 725, hvilket i den korrigerede opgørelse svarer til et fald i antal skolebørn på 38.

På grundlag af VIKOMs opgørelse må vi altså konkludere, at den meget omtalte stigning i antallet af børn med særlige behov ikke ses i gruppen af børn med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog.

Opgørelsen kan rekvireres ved henvendelse til centeret.

Hvor går de hen, når de går ud?

en landsundersøgelse blandt elever med multiple funktionsnedsættelser i specialklasser/skoler

I samarbejde med Samrådet for Specialskoleledere har VIKOM i foråret 1998 gennemført en landsundersøgelse af, hvilke tilbud elever med multiple funktionsnedsættelser får, når de forlader folkeskolen.

Baggrunden for undersøgelsen er et ønske om at belyse, om elever med multiple funktionsnedsættelser i lighed med andre elever tilbydes undervisning og uddannelse, når de går ud af folkeskolen.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer udsendt til centerets skolenetværk. Det drejer sig om 76 skoler, der modtager børn i folkeskolealderen med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog. Undersøgelsen er baseret på svar fra 63 skoler og omfatter 155 elever, der forlod skolen i juni 1996 og 1997. En stor tak til de mange skoler, der tog sig tid til at besvare vores henvendelse.

Skolerne blev bedt om en opgørelse over:

1. Antal elever, der har forladt folkeskolen efter 9., 10. eller 11. klasse i juni 1996 og 1997.
2. Hvor eleverne gik hen umiddelbart efter folkeskolen.
3. Hvor eleverne er nu (forår 1998).
4. Hvilke tilbud de kunne ønske sig etableret for denne gruppe unge.

Hovedkonklusioner

1) Af 155 afgangselever med multiple funktionsnedsættelser forlod langt de fleste skolen efter 10. og 11. skoleår.

2) 80 unge modtog specialundervisning for voksne som hel- eller deltidstilbud. På grund af spørgeskemaets udformning er det desværre ikke muligt at opgøre specialundervisningstilbuddets ugentlige timetal og varighed.
14 unge kom på efterskole, og 1 kom på produktionsskole.
8 unge kom på værksted. Det drejer sig om afgangselever fra en skole, der modtager elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. 9 unge fik intet tilbud, 16 unge fik et andet ikke nærmere defineret tilbud.

3) Svarene er stort set identiske med svarene i spørgsmål 2. Dette kan skyldes den korte årrække (1996-98), så undersøgelsen ikke får opfanget, hvad der sker med de unge, når undervisningstilbuddet ophører. Det kan også tyde på, at der ikke sker mange skift, når først de unge har fået et tilbud.

4 ) Ønskerne her gik på:

• at alle unge blev sikret et treårigt uddannelsestilbud
• at der etableredes flere efterskoler for de unge
• at der etableredes flere højskoler for de unge.

Videnscenterets kommentarer

Sammenligner vi uddannelsesmulighederne for unge mennesker med multiple funktionsnedsættelser med mulighederne for andre unge, er det tydeligt, at de har færre valgmuligheder. Ifølge statistik om hele ungdomsårgangen 1996 (jf. Undervisningsministeriets Nyhedsbrev) fordelte de unge sig således:
35 % blev optaget på gymnasium
13 % blev optaget på hf
12 % blev optaget på hhx
4 % blev optaget på htx
14 % blev optaget på handelsskole
25 % blev optaget på teknisk skole
1 % blev optaget på landbrugsskole
12 % blev optaget på social- og sundhedsuddannelsen
3 % blev optaget på egu
2 % blev optaget på Den frie ungdomsuddannelse.

Det giver i alt 119 %, hvilket skyldes:

• Nogle elever stopper/afslutter en uddannelse og begynder på en ny inden for samme år.
• Der optages flere end årgangens størrelse, fordi nogle unge holder pause efter folkeskolen, inden de søger optagelse på uddannelse.
• En del elever tilmelder sig to uddannelser, bliver optaget på begge og vælger derefter den ene fra efter et par måneder.

Det er ikke muligt at optælle, hvor stor en del af ungdomsårgang 1996, der ikke er optaget på en uddannelse.

Når unge mennesker starter på en uddannelse, får de mulighed for at udvikle sig fagligt samtidig med, at de meget ofte får mulighed for at udvikle sig socialt sammen med andre unge og indgå i ikke kontrollerede sociale relationer og eksperimenter. I ungdomsperioden afprøves forskellige rollespil, og igennem disse udvikler de unge identitet og strategier for voksentilværelsen. Unge mennesker med multiple funktionsnedsættelser har i lighed med andre unge brug for at gøre sådanne erfaringer, men de har meget svært ved selv at opsøge andre unge. De har derfor i høj grad behov for gennem en ungdomsuddannelse og særlige ungdomstilbud at få mulighed for dette. Vores undersøgelse viser ikke, om afgangseleverne kommer i særlige uddannelses- og beskæftigelsestilbud sammen med andre unge, men vores viden fra praksis fortæller os, at dette langt fra altid er tilfældet.

I rapporten “Ungdom, udvikling og handicap” beskrives et udviklingsprojekt om handleplansarbejdet for 23 unge mennesker med bevægelseshandicap. Konklusionen i rapporten er med Ivar Frønes. særlige formulering: “Man lærer ikke at blive voksen af voksne.” De unge mennesker, der indgik i dette projekt, blev pga. deres bevægelseshandicap afskåret fra at lave fjollede ubegrundede ting, som indeholder uforudsigelige situationer. De unge havde jo behov for hjælp for at kunne kaste sig ud i sådanne situationer, og forældre og sagsbehandlere var svære at overtale til aktiviteter, der ikke var knyttet til de etablerede forestillinger om fritid, uddannelse og erhverv. For unge mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog bliver opgaven nærmest uløselig.

Centerets utopi er, at alle unge med multiple funktionsnedsættelser sikres et ungdoms-uddannelsestilbud på heltid i minimum tre år. De unge skal dels have nogle fælles forløb, dels have mulighed for individuelle forløb, tilrettelagt efter den enkeltes interesser, potentialer og kompetencer. Efterskoler og højskoler står også højt på ønskelisten.

Et treårigt tilbud ville give tid og rum for, at de professionelle, der skal forestå tilbuddet, kan specialisere sig til dette arbejde med unge, og tid og rum for at tilbuddet kunne udvikles i samarbejde med de unge og deres pårørende.